Kendte25. marts 2021

Kæmpe drama midt i ”American Idol”: Deltager falder om på scenen

Voldsomt så det ud, da den unge ”American Idol”-deltager Funke Lagoke kollapsede foran dommere og sin konkurrent
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/katy.png
 Foto: Youtube, American Idol

Da Funke Lagoke og Ronda Felton gik på scenen og sang duet på klassikeren ”Tell Him”, fik det de fleste tv-seere – samt de tre dommere Lionel Richie, Katy Perre og Luke Bryan – til at tabe kæben.

Men det var ikke umiddelbart selve sangpræstationen, der tiltrak opmærksomhed.

Efter nummeret, da dommen skulle falde, fik Lagoke tilsyneladende et ildebefindende, hvorefter hun besvimede og landede med et smæld – med hovedet først.

Den 28-årige kvinde, som er tidligere vinder af den amerikanske skønhedskonkurrence Miss Nigeria USA, havde ikke just imponeret dommeren med sin version af nummeret oprindeligt sunget af Celine Dion og Barbara Streisand.

Faktisk glemte de to sangere teksten undervejs, og den benhårde dommer og popstjerne Katy Perry får efterfølgende sagt, at det i hvert fald ikke var ”perfekt.”

Efterfølgende kalder Lionel Richie deres optræden for et ”trainwreck”.

- Funke, du kom igennem. Problemet er bare, lyder det fra dommeren, før han bliver afbrudt af det dramatiske kollaps.

Se det voldsomme fald her - selve kollapset sker 5 minutter inde i klippet:

Gik videre

To af dommerne kan ses spurte den unge sangerinde til undsætning, mens resten af holdet står tilbage i chok.

Funke Logoke blev hastet til hospitalet og behandlet for væskemangel, skriver HuffPost.

Begge deltagere gik videre, kunne Richie fortælle partneren Ronda Felton sidenhen.

Dog var det mest hendes meddeltagers ve og vel, hun kunne tænke på.

- Jeg kan ikke rigtig sige, at jeg er glad lige nu. Jeg er bare mest af alt bekymret for hendes helbred. Det er det vigtigste lige nu. Jeg vil bare have, hun skal vide, at jeg elsker hende og jeg tænker på hende. Jeg vil bare have, hun er OK, lyder det fra konkurrenten, der ligeledes var tydeligt chokeret over den dramatiske besvimelse.

Sponsoreret indhold