Kendte1. november 2020

Kåre Quist afslører: Glæder sig til familieforøgelse

DR-værten får nyt medlem i familien til december
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20201031_hjp6227.jpg
 Foto: Hanne Juul

Trods en fortsat svær tid præget af corona, så er der hos den 49-årige DR-vært Kåre Quist alligevel plads til at nyde den kommende tid.

Faktisk bliver det ren lykke til december hjemme hos tv-værten for både ham, hustruen Tine og sønnen Carl.

For der flytter nemlig et nyt (og ikke så lille) medlem ind hos familien.

- Jeg glæder mig så meget til jul, for vi skal have en stor sanktbernhardshund, som lander hos os lige omkring jul, så der bliver dømt pejs, julesweaters og sanktbernhardshund, fortæller han, da SE og HØR møder ham lørdag aften til "Kronprinsparrets priser".

Selvom det lille ny familiemedlem endnu ikke er en del af husholdningen, så er der allerede styr på, hvad navnet skal være:

- Den skal hedde Søs efter storesøsteren i “Far til Fire”, lød det fra Kåre på den røde løber lørdag aften.

Du kan allerede nu se hele "Kronprinsparrets priser" på DR.

Sponsoreret indhold