Kendte22. juni 2020

Justin Timberlake deler sjældne billeder af sønnen

I anledning af fars dag i USA har popstjernen delt en række sjældne billeder af sønnen Silas
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/justin-timberlake.png
 Foto: MEGA

Justin Timberlake er ikke just den popstjerne, der deler mest ud af sit privatliv - og da slet ikke på de sociale medier.

Derfor kom det som noget af en overraskelse, da "Say Something"-sangeren besluttede sig for at dele en række sjældne fotos af sønnen Silas på sin Instagram-profil.

Billederne har Timberlake delt i anledning af Fars dag, som i USA fejres den 21. juni.

Artiklen fortsætter efter opslaget...

- Drenge vokser op til at være fædre. Jeg tænker meget på det i disse dage. Vi prøver at lære vores søn at elske og respektere alle - vi lærer ham, at alle mennesker alle er skabt lige, og at ingen skal behandles anderledes på grund af deres hudfarve, skriver Timberlake til sit opslag.

- Vi lærer ham det, fordi han en dag fortsætter med at lære sine børn det samme. Det er en cyklus. Og lige nu, hvor vi alle sammen arbejder på at ændre generationer af forskelsbehandling, der har plaget vores system og vores samfund i hele dette land, bliver jeg i dag mindet om, at de første lektioner starter derhjemme.

Justin Timberlake har Silas sammen med skuespilleren Jessica Biel. Parret har været gift siden 12. oktober 2012.

Timberlake har senest været aktuel med filmen "Trolls World Tour" og det dertilhørende soundtrack. Udover Timberlake har også Kelly Clarkson, sangerinden SZA og Anderson .Paak leveret musik til filmen.

Filmen, der på dansk har fået titlen "Trolls på verdensturné" har premiere i de danske biografer den 2. juli.

Sponsoreret indhold