Kendte18. januar 2021

Justin Timberlake afslører nyfødt søns SÆRLIGE navn

Justin Timberlake og Jessica Biel blev sidste år forældre til en lille søn efter at have holdt graviditeten hemmelig for stort set alle – nu afslører popkongen så det særprægede navn, de har valgt at døbe ham
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det kom som noget af en overraskelse for alle, da det sidste år kom frem, at Justin Timberlake, 39, og Jessica Biel, 38, var blevet forældre for anden gang.

Det var nemlig lykkedes det celebre par at holde den søde graviditet og ikke mindst fødslen hemmelig for stort set alle.

Siden har parret også været særdeles sparsomme med at dele nyt om deres lille guldklump – en lille søn. Lige indtil nu vel at mærke.

Forleden afslørede Justin Timberlake nemlig, hvad parret har valgt at kalde deres anden søn.

Afsløringen kom, da han gæstede Ellen DeGeneres’ show via et videolink.

Her fortalte popkongen, at han og Jessica Biel har givet deres søn det særprægede navn Phineas.

- Han er fantastisk og sød. Ingen sover, jokede Justin Timberlake overfor Ellen DeGeneres.

- Men vi er begejstrede. Vi er begejstrede og kunne ikke være mere lykkelige. Meget taknemmelige.

Justin Timberlake og Jessica Biel har i forvejen sønnen Silas, 5, der kom til verden 11. april 2015.

Parret har været gift i over otte år. De forseglede deres kærlighed ved et romantisk bryllup i Italien i oktober 2012.

Hånd i hånd med anden kvinde

Nyheden om familieforøgelsen kom otte måneder efter, at Justin Timberlake endte i noget af et stormvejr.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mega616467_007.jpg
 (Foto: MEGA)

Parret har i forvejen sønnen Silas, der kom til verden i 2015. Foto: MEGA

Her blev han fotograferet hånd i hånd med sin medskuespiller Alisha Wainwright i forbindelse med optagelserne til deres nye film. Du kan se videoen øverst i denne artikel.

Efterfølgende valgte Justin Timberlake at udsende en undskyldning på sin instagram-profil. Her skrev han blandt andet:

”Jeg holder mig så meget som muligt væk fra sladder, men for min familie føler jeg, at det er vigtigt, at jeg adresserer de rygter som skader de mennesker, som jeg elsker”, skrev sangeren og skuespilleren.

For et par uger siden udviste jeg en stor portion dårlig dømmekraft – men lad mig slå fast – der skete ikke noget mellem mig og min kollega. Jeg drak alt for meget den aften og fortryder min opførsel. Jeg skulle have vidst bedre. Det er ikke sådan et eksempel, jeg vil sætte overfor min søn”, skrev han blandt andet, inden han til slut tilføjede:

”Jeg siger undskyld til min fantastiske kone og familie for at have sat dem i den her pinlige situation, og jeg er fokuseret på at være den bedste mand og far, som jeg overhovedet kan være”.

Sponsoreret indhold