Kendte1. april 2020

Justin Bieber udskyder kæmpe turné

Sangerens første turné i næsten tre år er nu sat på midlertidigt pause på grund af coronavirus
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bieber-01.jpg
 Foto: MEGA

Den canadiske megastjernes nu udskudte "2020 Changes Tour" skulle have bragt ham til intet mindre end 45 stadions og arenaer i USA og Canada.

Turnéen, der oprindeligt skulle have været skudt i gang den 14. maj i Seattle, er nu udskudt på ubestemt tid.

Det fortæller Justin Bieber i et opslag på Instagram onsdag.

- Verden er et skræmmende sted, men vi finder ud af det her sammen, skriver han og fortsætter:

- Vi holdte fast i de her datoer så længe, vi kunne, og jeg glæder mig til at se jer allesammen personligt, lige så snart jeg kan.

- I lyset af den nuværende sundhedskrise og med den dybeste bekymring for alle dem, der er berørt, udskyder Justin Bieber alle de nuværende planlagte 2020-datoer for "Changes"-turnéen, står der i den officielle meddelelse, delt af Justin.

Justin annoncerede første gang den ambitiøse turnéplan i december, kort før udgivelsen af sit nyeste album, "Changes".

Artiklen fortsætter under opslaget...

Turnéen formåede dog ikke at sælge helt så mange billetter, som team-Bieber havde håbet på. Derfor måtte han den 6. marts annoncere en række ændringer på turnée, hvor man valgte at udskifte nogle af de store stadions med mindre spillesteder.

Justin Bieber er langt fra den eneste kunstner, der har været tvunget til at aflyse sin turné.

Dia Lupa måtte i sidste uge aflyse sin turné, der skulle have været forbi Danmark, ligesom Harry Styles også har aflyst sin turné.

Sponsoreret indhold