
Justin Bieber smider tøjet: Går på scenen i boksershorts

Da Grammy Awards løb af stablen natten til mandag dansk tid, skulle Justin Bieber optræde på scenen for første gang i fire år.
Og man må sige, han lavede et comeback, som folk vil huske.
Den 31-årige popstjerne valgte nemlig at gå på scenen i intet andet end et par boksershorts og nogle sorte strømper.
Det skriver TMZ, ligesom øjeblikket selvfølgelig blev foreviget af de tilstedeværende fotografer.
Her kan man se, at Justin Bieber havde valgt et par glitrende undertjavser i dagens anledning.

Justin Biebers kone, Hailey Bieber, sad i salen og så fornøjet ud, mens hendes mand sang løs i bar kasse og boksershorts.
Se hele hans optræden i videoen herunder:
Justin Bieber har ikke lavet mange optrædener de seneste år.
Sidste gang, han indtog scenen selv, var i 2022 i forbindelse med med sin Justice World-turné, som han endte med at slutte før tid på grund af helbredsbekymringer.
Sangeren blev dengang ramt af en sygdom, der lammede hans ene halvdel af ansigtet, og siden da har han kun optrådt med andre kunstnere.
Han overraskede for eksempel fans i maj, da han pludselig hoppede på scenen med SZA i forbindelse med hendes og Kendrick Lamars turné.
