Justin Bieber slår vanvittig rekord

Det er som om, at multitalentet Justin Bieber, 27, endnu ikke har nået toppen, trods sine mere end 13 år i branchen. Toppen flytter sig nemlig med ham.

Det blev klart, da det i weekenden blev offentliggjort, hvem der scorer højest på listen over flest månedlige lyttere på musikstreamingtjenesten Spotify.

I august har Bieber nemlig haft intet ringere end 83,3 millioner lyttere – knap 10 millioner flere end andenpladsen, som musikeren The Weeknd indtager.

Artiklen fortsætter under billedet

Også Justins hustru, Hailey kan helt sikkert nyde godt af husbondens store succes. Foto: MEGA

Det skriver flere amerikanske medier, herunder blandt andet TMZ.

Bieber slår altså derfor sine konkurrenter med længder.

Dog slår han kun rekorden med en enkelt million, da Ariana Grande før har haft selvsamme plads, da hun i december sidste år opnåede 82 millioner lyttere. Hun har siden siddet lunt på rekordpladsen, men sådan er det altså ikke længere.

Artiklen fortsætter under billedet

I ni måneder har Ariana Grande stået for rekorden. Hun må nu se sig slået af Bieber. Foto: MEGA

Udover Justin Bieber og The Weeknd, så tager Ed Sheeran tredjepladsen med 72,4 millioner lyttere.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close