Kendte7. april 2020

Justin Bieber rækker ud til økonomisk ramte under Corona-krisen

Superstjernen overvejer, hvordan han kan hjælpe dem, der er økonomisk ramt på grund af coronavirus
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega596038_001.jpg
 Foto: MEGA

Det er bestemt ikke gået nogens næse forbi, at den dødelige coronavirus har haft en dominerende indflydelse på den globale verdensøkonomi.

Herhjemme og i udlandet har mange har mistet deres jobs og virksomheder er gået konkurs.

Det har fået flere store Hollywood-stjerner som Elton John, Miley Cyrus, Blake Lively og Ryan Renolds til at række dybt ned i de tunge punge.

Og nu melder superstjernen Justin Bieber sig endnu en gang ind i kampen.

På sin Instagramprofil skriver han, at han og konen, Hailey Bieber er ved at finde ud af, hvordan de kan hjælpe de økonomisk ramte i denne krisetid.

- Jeg skriver det her for at anerkende dem, der ikke har det lige så nemt, starter Bieber i en længere.

- Som vi alle sammen godt ved, så er tingene i øjeblikket ret uforudsigelige. Vores rutiner, struktur og planer er alt sammen anderledes på grund af den her forfærdelige virus, som hærger nation.

- Der er mennesker, som har mistet deres kære, og der er mennesker der kæmper for deres liv. Jeg vågnede sund og rask i dag, hvilket jeg er dybt taknemmelig for, men jeg ved, at der er andre, der ikke gjorde det samme.

Og det er disse tanker, der har fået Justin til at overveje, hvordan han bedst kan hjælpe med de midler han har.

- Vi er klar over, at der er nogle, som ikke har råd til at blive boende og som ikke har råd til at betale sine regninger. Vi arbejder lige nu på at finde ud af, hvordan vi kan hjælpe dem, der er i en finansiel krise.

https://imgix.seoghoer.dk/mega595955_001.jpg
 Foto: MEGA

Hailey og Justin har kendt hinanden i mere end ti år. De to sagde "ja" til hinanden tilbage i 2018. Foto: MEGA

Hvordan han og konen vil række ud til de hårdest ramte er endnu uvist.

”Baby”-sangeren har dog allerede doneret en stor portion penge til Beijing Chunmiao Children Aid Foundation, skriver metro.

Sponsoreret indhold