Kendte4. juli 2022

Justin Bieber i chok: Familien involveret i voldsom ulykke

Det kunne være gået grueligt galt, da den 28-årige hitmagers bedstemor og fætter i weekenden var involveret i en trafikulykke
Justin Bieber
 Foto: MEGA

En hyggelig køretur i weekenden endte pludselig helt galt, da Justin Biebers 17-årige fætter og deres bedstemor havnede midt i et trafikuheld.

Pludselig blev fætteren, Brandan Steven, og bedstemoren, Kathy Bieber, nemlig ramt af en bil bagfra af en “uopmærksom chauffør”.

Bedstemor og barnebarn kørte langsomt, da en bil lidt fremme skulle dreje til venstre. Og det var således her, at den uopmærksomme bilist hamrede ind i Kathys røde Mustang, hvor barnebarnet sad bag rettet, og der pludselig opstod røg.

Det skriver flere medier, herunder TMZ.

Billeder fra stedet viser den skadede bil opslugt af røg, og Brandan fortæller selv, hvordan han var nødt til at hive sin bedstemor ud af bilen:

– Det var ikke godt, jeg var nødt til at hive min bedstemor ud af bilen. Det kunne være endt helt galt, hvis vi var blevet der (inde i bilen, red.) i fem sekunder længere, fordi dørene var lukkede, forklarer han.

Uheldet fandt sted i den Canadiske by Statford, Ontario, hvor Justin Bieber er vokset op.

Både hitmagerens fætter og bedstemor er begge uskadte efter det voldsomme biluheld.

En ulykke kommer sjældent alene

Det er ikke kun bekymringer for sin fætter og bedstemor, som fylder hos popsangeren i disse dage.

Det er nemlig ikke mange uger siden, at hr. Bieber måtte aflyse en koncert i Toronto, fordi han var blevet ramt af det sjældne syndrom Ramsay Hunt, som medførte en pludselig lammelse i den ane side af ansigtet.

Efterfølgende er Justin Bieber blevet spottet i Los Angeles sammen med sin modelhustru, Hailey Bieber, efter at have nydt en kærlighedsferie på en privat ø på Bahamas. Så noget tyder altså på, at han i den grad er i bedring.

Se billedet af Justin Biebers ansigtslammelse nedenfor.

Justin Bieber
Det var tydeligt, at den var helt gal med Biebers ansigt.
 Foto: Instagram

Sponsoreret indhold