Kendte3. august 2022 (opd. 3. august 2022)

Justin Bieber forbyder pressefotografer til koncert

Det bliver et nej tak til fotografer til Biebers kommende koncert i Norge
Bieber frabeder sig billeder taget af pressen, når han den 7. august optræder i Norge
Bieber frabeder sig billeder taget af pressen, når han den 7. august optræder i Norge.
 Foto: MEGA

Pressefotografer kan godt lade kameraet – og faktisk også sig selv – blive hjemme, når Justin Bieber på søndag optræder i Trondheim i Norge.

For popsangeren vil slet ikke have pressefotografer til sin koncert.

Det skriver fagbladet Journalisten, der har nyheden fra sit norske søstermedie.

– Den foreløbige besked er, at der er et fotoforbud ved Bieber-koncerten.

– Mange af de store koncerter kommer med en fotokontrakt, men i forhold til Bieber har vi fået besked om, at der er tale om et fotoforbud, siger Pia Leinslie, der er marketingchef for All Things Live i Norge til mediet Nidaros ifølge Journalisten.no.

Bieber optræder i aften klokken 23.35 på Bøgescenen på Smukfest. SE og HØR regner med at få billeder fra koncerten, selv om Justin Bieber ikke vil lade sig fotografere på søndag i Norge
Bieber optræder i aften klokken 23.35 på Bøgescenen på Smukfest. SE og HØR regner med at få billeder fra koncerten, selv om Justin Bieber ikke vil lade sig fotografere på søndag i Norge
 Foto: MEGA

All Things Live forhandler nu med Biebers management om at få omstødt forbuddet.

Journalisten.dk har forsøgt at få svar på, om der også er tale om et forbud på Smukfest, hvor Justin Bieber optræder i dag, onsdag.

Det har dog ikke være muligt at få svar på, da Smukfest ikke er vendt tilbage på mediets henvendelse.

Sponsoreret indhold