Kendte23. april 2020

Justin Bieber deler STOR nyhed

Den 26-årige sanger spilder ikke tiden midt i den verserende corona-pandemi. Nu deler han en stor nyhed med sine fans
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/shutterstock_editorial_10541020bv.jpg
 (Foto: MEGA)

”Beliebers” verden over kan endelig finde jubelflagene frem.

Den populære ”Yummi”-sanger afslører nemlig i en live-video på sin Instagram-profil, at han har et nyt album på vej.

Hitsangeren gik live for at tale med heldige fans på det sociale medie, og det var altså i den forbindelse, at Bieber kom til at afsløre, at han midt i sin corona-karantæne ”arbejder på noget nyt musik”.

Justin Bieber gik tidligere på ugen live fra sit hjem i Canada, da han kom med den gode nyhed:

- Vi arbejder på noget virkelig godt lige nu. Hold jer klar, sagde han til sine mere end 133 millioner følgere på Instagram.

- Forhåbentlig kan vi udgive noget nyt, når alt det her er kommet lidt på afstand. Og måske tage på tour – så det er jeg spændt på.

Artiklen fotsætter under videoen …

Det var ellers oprindeligt planen, at den populære Bieber skulle have været på sin længe ventede ”Changes”-tour dette forår og hen over sommeren.

Men grundet den dødelige coronavirus, der stadig spreder sig med lynets hast verden over, har Justin Bieber selvsagt været nødsaget til at droppe sine planer om at optræde.

Til gengæld er der noget, der tyder på, at vi efter corona-krisen får hørt en masse til den unge sangstjerne.

Sponsoreret indhold