Kendte18. marts 2022

Justin Bieber bryder tavsheden efter konens blodprop

Nu sætter Justin Bieber ord på den skræmmende oplevelse for første gang
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega327010_003.jpg
 Foto: MEGA

Der gik et chok gennem mange Justin Bieber-fans, da det i weekenden kom frem, at hans hustru var blevet indlagt på hospitalet som følge af en blodprop i hjernen.

Mens Hailey Bieber selv har delt et opslag på Instagram omkring hendes helbred, så har der været mere stille fra den 28-årige popstjerne.

Nu sætter han dog ord på den skræmmende oplevelse for første gang.

Det gjorde han i forbindelse med sine seneste koncert på sin "Justice"-turné. Det skriver Page Six.

- De fleste af jer har nok læst nyhederne om min kone, sagde han til koncerten i Denver og fortsatte:

- Hun er okay nu. Hun er stærk. Men det har været skræmmende. Det har virkelig været skræmmende.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/justin_bieber_og_haily_bieber.jpg
 Foto: MEGA

Justin og Hailey Bieber.

25-årige Hailey Bieber blev indlagt på hospitalet torsdag i sidste uge, fordi hun havde symptomer på en hjerneblødning.

Det viste sig dog at være en mindre blodprop, som kortvarigt havde forhindret ilten i at komme rundt i hendes hjerne.

Hun blev udskrevet lørdag, hvorefter hun fortalte sine fans om indlæggelsen.

Kilder tæt på Bieber-parret har efterfølgende udtalt, at episoden havde taget så hårdt på Justin Bieber, at han har haft svært ved at sove siden da.

Til koncerten i Denver lød det dog til, at popstjernen så småt er ved at være overbevist om, at hans hustru nok skal klare den.

- Jeg ved med sikkerhed, at det er Gud, som bestemmer, hvad der skal ske med hende. Og det er en god ting, sagde han til publikum.

Sponsoreret indhold