Jussi hæver mega udbytte

2020 blev et år hvor Jussis formue svandt en smule.

2020 blev et år hvor Jussis formue svandt en smule.

(Foto: Kaspar Wenstrup)

 

Et udbytte på 10 mio. kroner.

Det er igen i år Jussis tak til sig selv for at have leveret et regnskab, som trods tilbagegang stadig bugner med penge.

Det seneste regnskab viser, at den 70-årige forfatter Jussi Adler-Olsens virksomhed ADLEROLSEN.DEP ApS i 2020 skabte et overskud på 3,8 mio. kr.

Det er langt under 2019-niveauet, hvor overskuddet var 14,3 mio. kr.

Formuen i ADLEROLSEN.DEP er da også "kun" 86,3 mio. kr. - et fald på 6,2 mio. kr. i forhold til 2019.

Nedgangen bekymrer næppe Jussi Adler-Olsen, som fortsat er aktiv kriminalforfatter og ikke løber tør for penge i dette liv.

Jussi Adler-Olsen ejer sammen med sønnen Kes og svigerdatteren Sandra softwarevirksomheden ADLEROLSEN.APERGY A/S og der går det mindre godt. 

ADLEROLSEN.APERGY A/S ligger stille og sidste år var der et underskud på over 12.000 kr.

Egenkapitalen i ADLEROLSEN.APERGY er med beløbet minus 730.000 kr. rungende negativ, og det er usikkert, om selskabet overlever.

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close