Kendte5. marts 2023

Julie Steincke afslører MeToo-episode: - Han greb i mine bryster og hev mig ind til sig

Den 46-årige skuespillerinde fortæller nu om en grusom oplevelse hun var ude for i sine tidlige år i branchen
46-årige Julie Steincke åbner nu op for en særdeles grænseoverskridende episode hun var udsat for, da hun som 21-årig havde fået en hovedrolle i en film.
46-årige Julie Steincke åbner nu op for en særdeles grænseoverskridende episode hun var udsat for, da hun som 21-årig havde fået en hovedrolle i en film.
 Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Bølgen af MeToo-sager bliver ved med at rulle ind.

Nu er det skuespillerinden Julie Steincke som fortæller om en særdeles grænseoverskridende episode hun blev udsat for som 21-årig.

Det gør hun i et længere interview med Berlingske.

Her bliver Julie Steincke spurgt ind til, om der er en situation i hendes liv, hvor hun for alvor har været bange.

Netop sådan en situation fandt sted for 25 år siden, da hun havde landet en hovedrolle i en film, hvor hun skulle spille rockdiva.

Manden bag filmen ville gerne tage nogle videoer af skuespillerinden og snakke med hende, og derfor tog hun hjem til ham.

Og det var netop her, hvor det gik helt galt.

- Da jeg kommer hjem til ham, overfalder han mig i køkkenet. Han tog virkelig hårdt fat i mig og greb mine bryster og hev mig ind til sig. Jeg sagde nej, fortæller hun til Berlingske.

I huset befandt sig også mandens to store schæferhunde, der hidsede sig op og gøede meget højt, hvilket gjorde situationen endnu mere ubehagelig.

Modstanden fra Julie Steincke faldt ikke i god jord hos manden.

- Da jeg sagde nej, så stoppede han og sagde ”du aner ikke, hvad du har gjort.”

Det er ikke mange uger siden, at Julie Steincke blev indlagt på hospitalet med et ildebefindende til en fitness-time.

Hun kom dog hurtigt på benene igen og blev udskrevet.

Sponsoreret indhold