Julie og Laura støtter Neel: Men vi vil ikke selv være med i "Vild med dans"

Julie Ølgaard og Laura Christensen.

Julie Ølgaard og Laura Christensen.

Foto: Hanne Juul

I aften starter årets udgave af "Vild med dans", og det betyder, at vi de næste 12 fredage skal se på masser af dans på TV-skærmen.

Kendte som Anne Dorte Michelsen, Mikkel Kessler og Neel Rønholt skal alle på dansegulvet, og sidstnævnte har i aften taget to af sine bedste veninder med.

Laura Christensen og Julia Ølgaard er nemlig helt klar til at se Neel på dansegulvet.

Forud for showets start fortalte de to skuespillere, hvordan de tror, at Neel kommer til at klare det på dansegulvet. De var begge enige om, at veninden ville komme til at gøre det. 

- Hun er flittig, og hun er en perfektionist, fortæller Julie Ølgaard og bliver suppleret af Laura Christensen: 

- Og ville det være mærkeligt at sige, at hun har en god krop?

Selv har de to piger intet ønske om at komme på dansegulvet i "Vild med dans". 

- Jeg er blevet spurgt mange gange, men nu er de stoppet med at spørge, fordi jeg tror, at jeg har sagt nej nok gange. Men det er også fint, nu er jeg her i Neels ånd, fortæller Julie Ølgaard og fortsætter:

- Det er bare, fordi jeg hellere vil stå i baren.

Laura Christensen vil derimod gerne danse. Det skal bare ikke være på nationalt TV.

- Jeg kan godt danse, men det er mere sådan privat, lyder det fra Laura. 

Neel Rønholt, Julie Ølgaard, Laura Christensen

Laura Christensen, Neel Rønholt og Julie Ølgaard arbejder til daglig sammen i gruppen "NIPS". (Foto: Kaspar Wenstrup)

Neel Rønholt går ind til det første "Vild med dans"-show som bookmakernes favorit til at løbe med sejren.

De to veninder er da også sikre på, at hun kan gå hele vejen.

- Jeg tror, at hun vinder. Det tør jeg godt at sige, lyder det fra Julie Ølgaard, der for sjov fortæller, at hun har sat et lille ultimatum op.

- Jeg har sagt til hende, at hvis hun ikke vinder, så gider jeg ikke være venner mere. Der er ikke noget pres på. 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close