Julie Ølgaard har født

Foto: Mikael Rieck

Smilet på Julie Ølgaard er altid stort, og hendes humør er altid i top. Nu har den 37-årige skuespiller endnu mere anledning at vise sit flotte tandsæt frem.

Den sjove skærmtrold er nemlig blevet mor for anden gang. Det har hun netop afsløret på sin Instagram-profil.

Sammen med manden Gustav Muus har hun i forvejen sønnen Cooper, og i mandags kunne den lille familie så byde velkommen til en lille pige.

Artiklen fortsætter under billedet...

- Mandag kom vores datter til verden med et kæmpe skrig og en helt mørk manke som sin flotte far – og jeg er allerede fuldstændig vild med hende, skriver Julie Ølgaard til det nuttede billede af sin lille datters hånd.

Parret har i forvejen sønnen Cooper på snart to år, og nu har Julie og Gustav altså bydt en ny arving velkommen. Tilbage i februar mødte SE og HØR skuespiller til Zulu Awards.

Og her afslørede hun, at familien ikke kommer til at blive større. Nu hvor hendes lille datter er ankommet, skal hun ikke have flere børn.

- Nu er det det. Lige om lidt har jeg to børn, og så er det slut, slog Julie Ølgaard fast over for SE og HØR.

Artiklen fortsætter under videoen...

I 2015 blev Julie Ølgaard gift med sin mand Gustav Muus, og siden da har de været vidne til en stor familiebegivenhed hvert andet år. I 2017 kom sønnen Cooper til verden, og nu har lillesøster meldt sin ankomst to år efter.

Julie og Gustav er efter eget udsagn et fremragende forældrepar. Det har hun tidligere fortalt til Alt for damerne.

- Jeg er glad for, at jeg har fået min søn sammen med jordens sejeste mand, Gustav, vi er et godt forældreteam. Ligesom så mange andre kan vi råbe og skrige af hinanden om natten, fordi vi er desperate over ikke at få søvn nok. Men heldigvis er vi også gode til at grine af det næste morgen, fortalte hun. 

Se Julie Ølgaard få SE og HØRs journalist til at svede:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close