Julie Christiansen skal være mor for første gang

Det er noget af en sild, Benjamin Buza, 28, har fået på krogen. Balletdanseren har scoret Julie Christiansen, 32, og nu skal de være forældre for første gang.

Det er noget af en sild, Benjamin Buza, 28, har fået på krogen. Balletdanseren har scoret Julie Christiansen, 32, og nu skal de være forældre for første gang.

(Foto: Thomas Laursen)

Skuespiller Julie Christiansen og balletdanser Benjamin Buza går en lykkelig tid i møde.

Det celebre par afslører nemlig stolt overfor SE og HØR, at de to venter deres første barn.

Og de afslører samtidig kønnet på baby:

- Vi skal have en lille pige til sommer!

- Vi ville være lykkelige for begge køn, men Benjamin drømte virkelig om at få en datter, så det er jeg så glad for at kunne give ham!, forklarer den 32-årige skuespiller Julie Christiansen.

- Vi glæder os helt vanvittigt meget og er også glade for endelig at sige det højt, det det blev svært at finde store kjoler, som ikke virkede for mistænksomme.

Ligesom resten af Danmarks befolkning befinder både Julie og kæresten sig i disse dage i corona-karantæne, mens Danmark er lukket ned:

- Det er en underlig tid at være gravid i, men hun er et kæmpe lyspunkt midt i bekymringer, telefoniske jordmoderkonsultationer og gravid-yoga hjemme i stuen.

Senere delte Julie Christiansen også nyheden om familieforøgelsen med sine 13.000 følgere på Instagram:

- Det er ikke kun isolationsfedme, starter hun sit opslag.

- Altså, der er masser af burgere derinde, men der er altså også en lille pige, som danser rundt hver dag, og som heldigvis ikke aner, hvad der sker i verden lige nu, skriver hun efterfulgt af et rødt hjerte.

- Der er mange grunde til, at sommeren bliver helt fantastisk!

Artiklen fortsætter under billedet ...

Det er kun ganske få måneder siden, at Julie Christiansen og kæresten Benjamun Buza købte lejlighed sammen.

Desværre venter parret dog stadig på at kunne flytte ind:

- Vi bor sammen i min lejlighed indtil videre, og det går rigtig, rigtig godt. Derfor har vi faktisk lige købt en helt ny lejlighed sammen, som vi flytter ud i om lidt over et år.

- Det er sådan noget nybyggerhalløj, bekræftede Julie Christiansen overfor SE og HØR i november.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close