Kendte15. juni 2019

Julie Berthelsen udvider familien

Endnu et familiemedlem er kommet til hjemme hos Julie Berthelsen
https://imgix.seoghoer.dk/julie_berthelsen.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Det var - og er - en lykkelig Julie Berthelsen, der for fire dage siden for første gang viste sin lille ny frem for verden.

Der er dog ikke tale om en baby, men derimod en lille hundebaby.

Det afslører sangfuglen på sin Instagram, hvor hun de seneste dage flittigt har delt billeder af det lille nye familiemedlem.

”Selvom det er et sovende billede, - så hilst lige på vores nyeste familiemedlem (hr. superlækkerhvalp) Asmus Valentino Dahl Høegh”, skriver Julie til det første billede, hun har lagt op af sin lille hund.

I samme ombæring afslører hun, at Asmus er en ganske særlig hund – for racen er nemlig en type hund, Julie har drømt om.

”Min drømmehund. Stadordshire Bull Terrier”, skriver hun videre.

Og der er ingen tvivl om, at Julie er topforelsket i den lille hundehvalp Asmus.

”Når man er fuldstændig uhjælpelig lækker, velduftende, skøn, fræk, kæk, vidunderlig og glædesspredende… Så er man ham her”, skriver hun til et andet billede af Asmus.

Julie Berthelsen er i dag forlovet med Minik Dahl Høegh. De to har sammen børnene Casper Nanoq og Sia - og mon ikke de også nyder stor glæde af deres nye kæledyr?

Sponsoreret indhold