
Julian McMahon er død: Nu er dødsårsagen afsløret

For en lille uges tid siden gik tv- og filmstjernen Julian McMahon bort.
Nu er dødsårsagen kommet frem, og den afslører, at den stor helt galt til for hans helbred.
Den 56-årige australske skuespiller døde således af lungemetastaser - eller kræftknuder - der havde spredt sig fra hans hoved og nakke.
Det skriver People Magazine, der har fået fingrene i retsmedicinerens rapport.
Ifølge det amerikanske medie står der også i rapporten, at Julian McMahons død er naturlig, hvilket altså vil sige, at der ikke er foregået noget kriminelt, eller at han tog sit eget liv.
Skuespilleren blev sidst set i offentligheden omkring fire måneder før sin død.
Her dukkede han op på den røde løber i Texas sammen med filmstjernen Nicolas Cage for promovere deres nye film, "The Surfer".
Det var Julian McMahons kone, Kelly McMahon, der annoncerede det tragiske dødsfald i sidste uge.
- Julian elskede livet. Han elskede sin familie. Han elskede sine venner. Han elskede sit arbejde, og han elskede sine fans, sagde hun i den forbindelse og fortsatte:
- Hans dybeste ønske var at bringe glæde ind i så mange liv som muligt. Vi beder om støtte i denne tid, så vores familie kan sørge i fred. Og vi ønsker, at alle dem, som Julian bragte glæde til, fortsat kan finde glæde i livet. Vi er taknemmelige for minderne.
Julian McMahon var blandt andet kendt fra "Fantastic Four"-filmen fra 2000, ligesom han også medvirkede i "Nip/Tuck" og "FBI: Most Wanted".
Hans sidste rolle var i Netflix-serien "The Residence", hvor han spillede Australiens premierminister. En hverv som hans far, Billy McMahon, rent faktisk sad i fra 1971-1972.
Udover sin kone efterlader Julian McMahon sig også sin datter, Madison McMahon.
