Kendte24. maj 2023

Julia Sofia og Rasmus Brohave: Disse kendisser mindes afdøde Albert Dyrlund i ny bog

Det er ikke kun Albert Dyrlunds forældre, der snakker om deres søn i den nye bog ”Albert Dyrlund uden filter”, flere YouTube-kolleger fortæller også om deres minder med det afdøde internetfænomen
Både Morten Münster og Julia Sofia fortæller nu om deres forhold til afdøde Albert Dyrlund. 
Både Morten Münster og Julia Sofia fortæller nu om deres forhold til afdøde Albert Dyrlund.
 Foto: Thomas Laursen

I går kom det frem, at Albert Dyrlunds forældre, Kenneth Dyrlund og Vibe Jørger Jensen, udgiver en bog, der handler om deres søn.

Albert Dyrlund døde som blot 22-årig i Italien i 2021, da han faldt ud over en skrænt. Det var et dødsfald, der chokerede mange danskere, og børn landet rundt var i sorg.

Og derfor skriver forældrene nu en bog, hvor de mindes deres søn. Det er dog ikke kun forældrene, der kommer til orde i den nye bog, som udkommer knap to år efter youtuberens død.

Hans kæreste Maria Andersen fortæller også om sine minder med Albert, mens flere kolleger fra branchen også deler deres historier.

Albert Dyrlund og Rasmus Brohave (tv) sammen med youtubekolleger Carla Mickelborg og Rasmus Kolbe, der nok bedre er kendt som lakserytteren. 
Albert Dyrlund og Rasmus Brohave (tv) sammen med youtubekolleger Carla Mickelborg og Rasmus Kolbe, der nok bedre er kendt som lakserytteren.
 Foto: Mikael Rieck

Blandt andet Julia Sofia, Kristine Sloth og Rasmus Brohave, der alle kendte Albert gennem YouTube optræder i bogen.

Derudover fortæller youtuberne Morten Münster og Simone Wulff, samt skuespilleren Marcuz Jess Petersen også om deres oplevelser med Albert.

Det er dog ikke kun unge youtubere og skuespillere, der har ord og minder at dele om Dyrlund. Også filmproducenten Regner Grasten og stemmeskuespilleren Lars Thiesgaard fremgår på listen over dem, der har bidraget til bogen.

Alberts bror, private venner, samt folk, der har arbejdet med Albert i musikproduktioner har også snakket med Alberts forældre i tilblivelsen af bogen. Den udkommer den 2. juni på Wadkjær Forlag.

Sponsoreret indhold