Annonce
Kendte1 time siden

Julia Louis-Dreyfus taler ud: Presset til at afsløre kræftdiagnose

Skuespillerinden havde bestemt ikke lyst til at dele sin skræmmende diagnose med offentligheden, men det var hun tvunget til
Julia Louis-Dreyfus poses for photographers upon arrival at a screening of the film 'Thunderbolts' on Tuesday, April 22, 2025, in London. (Photo by Scott A Garfitt/Invision/AP)
Julia Louis-Dreyfus var tvunget til at dele sin kræftdiagnose med offentligheden, selvom hun ikke havde lyst.
 Foto: Scott A Garfitt/AP/Ritzau Scanpix
Annonce

Det kan godt være, at det på papiret lyder attraktivt at være rig og berømt, men der medfølger altså også negative ting ved den slags.

Det måtte Julia Louis-Dreyfus sande, da hun blev diagnosticeret med kræft.

Den i dag 64-årige "Seinfeld"-stjerne havde nemlig på ingen måde lyst til at dele sin skræmmende diagnose med offentligheden, men det blev hun tvunget til.

Det afslører hun i podcasten "Good Hang", hvor hun snakker ud om sygdommen.

Her fortæller Julia Louis-Dreyfus, at hun følte sig "trængt op i en krog", fordi hun var i gang med serien "Veep", da hun fik diagnosen, og hun derfor måtte sætte optagelserne på pause.

- Jeg ville normalt ikke have delt det, fordi jeg er meget privat, men optagelserne skulle på pause, hvilket betød, at 250 mennesker ikke kunne arbejde, så jeg blev nødt til gøre en offentlig ting ud af det.

På trods af at Julia Louis-Dreyfus følte sig tvunget til at dele sin diagnose, så er hun glad for, hun gjorde det, når hun ser det i bagklogskabens lys.

Annonce

Hun er nemlig siden blevet kontaktet af mange andre kræftsyge, som hun har kunnet give gode råd.

Skuespillerinden blev diagnosticeret med brystkræft i 2017.

Et år efter diagnosen afslørede hun, at hun var i bedring efter en operation og seks omgang kemoterapi.

I 2019 udtalte skaberen af "Veep", at Julia Louis-Dreyfus' kræftsygdom var det bedste, der kunne være sket for serien, fordi det gav dem bedre tid til at lave en bedre udgave af den sidste sæson.

Serien kørte fra 2012 til 2019.

Annonce

Sponsoreret indhold