Julia Fox om at date Kanye West: Det bedste der kunne være sket for mig
Det var som at trykke på en genstartsknap, siger skuespilleren Julia Fox om forholdet til rapperen Kanye West.
– Det var det bedste, der kunne være sket for mig, siger skuespilleren på den røde løber til premieren på filmen "The Batman".
Det skriver Entertainment Tonight.
Stor gnist på kort tid
– Det gav mig en gnist i mit liv, jeg havde glemt fandtes, fortæller hun om det korte men spændingsfyldte forhold.
Parrets mødtes i Miami til nytårsaften, men allerede sidste måned begyndte det at gå galt, da Kanye begyndte poste billeder på Instagram, der skulle få ekskonen Kim Kardashian tilbage.
Derfor sluttede forholdet, allerede seks uger efter det var begyndt.
Ikke tid til ny
Da Julia Fox bliver spurgt ind til en eventuelt nyt forhold joker hun blot.
– Jeg har ikke engang tid til at børste mit hår.
– Hvis jeg møder noget, så selvfølgelig, hvis naturen går sin gang og nogen dukker op, er jeg klar, men jeg leder ikke efter nogen lige nu, fortæller hun.
Hun afslutter dog med at sige, at selv om forholdet er slut, er de to stadig venner.