Julens bedste nyhed: "Sex and the City" vender tilbage

(Foto: MEGA)

Er du fan af ”Sex and the City”? Ja, så er du formentlig en af mange, der bliver glad for at høre denne nyhed:

Ifølge en velinformeret kilde vender ”Sex and the City” nemlig tilbage med helt nye afsnit.

Det fortæller kilden til det amerikanske medie Page Six.

Ifølge kilden vil den populære serie vende tilbage med nye afsnit til streamingtjenesten HBO Max.

Desuden vil stort set alle karakterer medvirke i de nye afsnit – dog ikke Kim Cattrall (der spillede Samantha i serien).

Den i dag 64-årige Kim Cattrall har gentagne gange fastslået, at hun ikke ville medvirke i en såkaldt reboot af serien.

Om hendes afslag skyldes, at hun og Sarah Jessica Parker havde særdeles store problemer med at arbejde sammen, vides ikke.

Tilbage i september udtalte Sarah Jessica Parker – der også var producer på hitserien – til Entertainment Tonight, at hun var interesseret i at lave nye afsnit af ”Sex and the City”.

Hun slog dog i samme ombæring fast, at der ikke ville blive tale om mange afsnit.

Det er ikke kommet frem, hvor mange afsnit der i så fald vil blive lavet.

Men man har jo lov til at glæde sig alligevel!

 

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close