Kendte23. januar 2021

Judy Gringer 80 år: Jeg var meget heldig

Hun var baben over dem alle i de gode, gamle danske film – og Judy Gringer bliver stadig rørt, når hun får breve fra folk, der genser biografhittene
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Med et ydre som en ægte Hollywood-stjerne og et skarpt talent for komik og timing indtog hun i slutningen af 1950’erne dansk film, hvor hun blev lanceret som en sex-bombe.

23. januar fylder skønne Judy Gringer 80 år, og meget vand er løbet gennem åen siden dengang, hvor hun som 16-årig fik debut på Stig Lommers ABC Teater.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/gringer_7.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Det var som 16-årig i 1957, at Judy blev en fast del af ensemblet hos teaterdirektøren Stig Lommer på ABC Teatret, hvor Dirch Passer sammen med Kjeld Petersen var en kæmpe publikumssucces. (Foto: Ritzau Scanpix)

En tid, hun mindes med stor glæde.

– Jeg var helt utrolig heldig i starten af min karriere. Jeg fik lov til at være hos Stig Lommer i fem år.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/gringer_5.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Med sit eftertragtede ydre og talent for komik var der ikke noget at sige til, at Gringer blev en ombejlet darling i den danske filmbranche. (Foto: Ritzau Scanpix)

– De første år var det med Kjeld Petersen og Dirch Passer på scenen, men så døde Kjeld, og Jørgen Ryg og Kaas overtog scenen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/gringer_6_0.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Her ses Judy i 1961 sammen med duoen Preben Kaas og Jørgen Ryg, som overtog hovedrollerne i de skægge revyer på ABC Teatret efter Kjeld Petersen og Dirch Passer. (Foto: Ritzau Scanpix)

– Det var i begyndelsen af 1960’erne, og jeg var så heldig at få lov at arbejde sammen med de fire skønne mennesker, fortæller Judy Gringer til SE og HØR.

Ligesom dronningen

Men hvordan skal 80-års fødselsdagen så fejres?

– I disse coronatider kan man faktisk sige, at det er på en royal facon.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/gringer_0.jpg
 (Foto: Gregers Overvad)

Den 23. januar fylder dejlige Judy Gringer 80 år.
– Jeg tænker, at det er meget godt klaret at blive 80 år, ler skuespilleren.
– Jeg har aldrig gået op i min alder, for man kan alligevel ikke gøre noget ved den, men man skal nyde det hele så meget, man kan. (Foto: Gregers Overvad)

– Jeg skal fejre dagen, ligesom dronning Margrethe fejrede sin 80-års dag: I stor ensomhed, ha-ha.

– Men jeg bliver nok fri for at vinke ud ad vinduet, siger Judy med sin velkendte varme latter.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/gringer_4.jpg
 (Foto: Det Danske Filminstitut)

– Hvilken af dine film holder du selv mest af?
– Jeg nævner altid den, der hedder ”Den gale dansker”, fordi jeg var meget glad for instruktøren, og jeg fik lov at lave noget helt andet, end jeg plejede.
– Jeg synes også, jeg var meget god i den. Filmen blev aldrig udgivet på video, så ingen kan tjekke, hvordan jeg spillede.
– Jeg har dog lige fået at vide af Dansk Filmskat, at den udkommer til efteråret, så … ja ... nu brænder det.
– Så må vi se, om jeg husker rigtigt, siger Judy med et smil.
“Den gale dansker” er fra 1969. (Foto: Det Danske Filminstitut)

– På grund af corona bliver det meget småt i år. Jeg plejer at fejre dagen på en bestemt restaurant, men den har nok ikke åbent den 23.

– Min datter, Julie, og mine børnebørn skal jeg nok se på dagen, og ellers skal jeg være hjemme med min lille nysgerrige kat, Lily på ni måneder.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/gringer_1.jpg
 (Foto: Det Danske Filminstitut)

I “Soldaterkammerater” fra 1958 spillede Judy oberstens datter Ellen. (Foto: Det Danske Filminstitut)

– Hun er meget intelligent, og vi spiller fodbold i lejligheden, fortæller Judy.

Får stadig fanbreve

73 film har den folkekære skuespiller medvirket i, og det var især i folkekomediens æra, at Judy var en af de hotteste filmstjerner herhjemme.

Film som “Poeten og Lillemor”, “Pigen og pressefotografen” og “Majorens oppasser” ser danskerne stadig, og det gør indtryk på Judy.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/gringer_2.jpg
 (Foto: Det Danske Filminstitut)

Her er hun med Dirch Passer i “Pigen og pressefotografen” fra 1963, som også havde Ghita Nørby, 86, og Paul Hagen på rollelisten. (Foto: Det Danske Filminstitut)

– Jeg synes, det er fantastisk, at folk er glade for de gamle film.

– Jeg får nogle gange breve fra folk, som for eksempel skriver, at de lige har set “Majorens oppasser”, og at de grinede sådan, da jeg kom ud af en bil, og Dirch dyttede efter mig.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/gringer_3_2.jpg
 (Foto: Det Danske Filminstitut)

Fra 1958 og fem år frem dannede Judy Gringer og Dirch Passer par privat.
De to var også tit et par på film – f.eks. her i “Majorens oppasser” fra 1964. (Foto: Det Danske Filminstitut)

– Det er rørende, at de synes så godt om filmen, synes jeg – og så er det fantastisk, at film på den måde består i så mange år, lyder det stolt fra fødselaren.

Sponsoreret indhold