Kendte28. april 2023

Judith Rothenborg fra “Mormor på mandejagt” har fået kræft

I et stort interview afslører Judith Rothenborg, at hun i efteråret fik konstateret kræft i mave og lunge, hvilket har resulteret i, at hun har mistet sin sexlyst
Judith Rothenborg har siden efteråret gået med en kræftdiagnose. Heldigvis er livsglæden begyndt at vende tilbage. 
Judith Rothenborg har siden efteråret gået med en kræftdiagnose. Heldigvis er livsglæden begyndt at vende tilbage.
 Foto: Dan Mariegaard

Vi husker hende nok bedst som den livs- og mandeglade mormor i DR-serien “Mormor på mandejagt”.

Men noget kunne tyde på, at efteråret for 74-årige Judith Rothenborg ikke har været fyldt med hverken livsglæde eller mænd. I efteråret fik hun nemlig konstateret cancer i mave og lunde, som hun blev opereret for i januar.

Det fortæller hun i et stort interview med Amager Liv.

Den ellers virile kvinde har i forbindelsen med sygdommen mistet sexlysten, og den har været væk i flere måneder, mens hun fokuserede på at overleve.

Heldigvis er lysten til mænd og sex så småt begyndt at komme tilbage igen.

– Det er ikke mere end en uge siden, at jeg brugte min vibrator igen. Det var helt fantastisk. Jeg er også begyndt at drømme om mænd igen om natten – det har jeg ikke gjort længe. Lysten til at flirte og lege med energierne er også på vej tilbage – det er så livsbekræftende, fortæller hun til mediet.

Efter lang tids sygdom, har Judith igen fået modet til at bruge sin vibrator. 
Efter lang tids sygdom, har Judith igen fået modet til at bruge sin vibrator.
 Foto: Dan Mariegaard

Yngre mænd byder ind

Skuespilleren fortæller også, at hun har tabt sig 20 kilo i forbindelse med sygdommen, hvilket har fået hendes hud til at hænge lidt ekstra. Når huden er strammet mere op, vil hun genoptage jagten på den rigtige mand.

Og der er klare til forventninger til, hvad en rigtig mand er. For hende handler det om gavmildhed, humor og en fælles interesse for blandt andet sex, kunst og kultur.

Den populære kvinde får dog også mange tilbud. Især efter hun viste sig på skærmen, er tilbuddene væltet ind.

– Efter jeg deltog i "Mormor på mandejagt", bliver jeg ofte kontaktet af grønskollinger på 25, 38 og 45 år. Der er åbenbart adskillige unge mænd, der er interesseret i at have sex med ældre damer. Det er altså ikke noget for mig, siger hun.

For hende er der dog en aldersgrænse at overholde. Mændene skal være mindst 60 år – 55 hvis der virkelig er kemi, men de må ikke være ældre end 75.

Judith fortæller også sidst i interviewet, at hun glæder sig til at finde den rigtige mand.

Sponsoreret indhold