Jublende lykkelig Lissa Paustian: Har fået nyt job

Ekstra Bladet har kun lige sagt farvel til Nikita Klæstrup og hendes podcast, før de præsenterer en ny kendis, der skal i studiet.
Eller faktisk er det kendissen selv, der har afsløret nyheden.
- Mood (humøret, red(, når man har lukket et fedt podcastjob på Ekstra Bladet og bestilt en juleferie til Thailand med sin K (kæreste, red.). November og december bliver nogle dejlige måneder både på arbejdsfronten og i det lille privatliv, skriver Lissa Paustian på Instagram til et smilende billede af sig selv på Instagram.
Hun kan dog endnu ikke gå i detaljer med, hvad den nye podcast handler om.
Det fortæller hun til SE og HØR.
- Jeg må ikke fortælle, hvad den handler om, men jeg kan fortælle, at det bliver en kontrast til min anden podcast "Sig det højt", da det her kommer til at være i i det mere underholdende segment.
"Sig det højt" handler om spiseforstyrrelser, som hun laver sammen med "Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade."