Kendte29. februar 2024

Josephine Skriver blev mor sidste år: – Noget af det hårdeste

I et interview med ELLE åbner den danske supermodel op om den første tid som mor. En tid som har været fyldt med glæde, men også udfordringer
Josephine Skriver reflekterer i ELLE over den første tid som mor. En tid som hun kalder for noget af det hårdeste, mest ensomme og udfordrende, men også en tid fyldt med en overvældende glæde.
Josephine Skriver reflekterer i ELLE over den første tid som mor. En tid som hun kalder for noget af det hårdeste, mest ensomme og udfordrende, men også en tid fyldt med en overvældende glæde.
 Foto: Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: Ulrikke Toft Simonsen afslører hård tid: Nyfødt søn indlagt med sygdom

Den 24. august 2023 afslørede Josephine Skriver, 30, at hun og manden Alexander DeLeon var blevet forældre for første gang.

Med fødslen af datteren Aurora kan Josephine Skriver derfor både kalde sig Victoria’s Secret Angel, iværksætter og vigtigst af alt mor.

For netop rollen som mor kalder hun den største i livet.

Det fortæller Josephine Skriver i et interview med ELLE.

Her åbner Skriver ærligt op om den første tid som mor.

En tid som hun beskriver med en overvældende glæde, men også med usikkerhed og uendelige søvnløse nætter.

– Jeg har opdaget en ny form for kærlighed og omsorg, der går ud over alt, hvad jeg tidligere har kendt.

– At blive mor har været noget af det hårdeste, mest ensomme og udfordrende, jeg nogensinde har oplevet, men for mig har det også bragt en glæde til mit liv, som jeg ikke vidste, jeg manglede, siger hun til ELLE.

Rollen som mor har også haft en stor betydning for karrieren, da Josephine Skriver som model lever af kroppens udseende.

Derfor er hun stadig ved at lære at balancere moderskab med karrieren, men heldigvis for hende, kan hun i jobbet som chef for brandet Joja arbejde hjemme i Los Angeles, hvor parret er bosat.

Fremtidsplanerne er dog lige så stille at vende tilbage til jobbet som model i 2024.

Og selv om der er stor forskel på den amerikanske og danske kultur, holder Josephine Skriver fast i de danske rødder i Los Angeles, da hun for nu taler dansk til datteren.

Sponsoreret indhold