Kendte1. oktober 2020

Josefine Simone Dahl og Oskar Hole er gået fra hinanden

Det nok mest prominente par på dansk YouTube, Josefine Simone Dahl og Oskar Hole, er gået fra hinanden
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20180922dm_guldtuben_2018_094.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Josefine Simone Dahl og Oskar Hole var nok det mest populære par på dansk YouTube, men nu er de fortid.

Det bekræfter de begge to i videoer, som de har lagt ud på deres respektive YouTube-kanaler.

- Oskar og jeg er slået op. Det blev vi enige om, og jeg tror bare, at det var bedst sådan, fortæller Josefine i sin video.

Og det samme kan man høre i Oskars forklaring, hvor han også lægger vægt på, at bruddet er en fælles beslutning.

- Vi blev enige om, at vi ikke fungerede som kærester længere, og det var derfor en fælles beslutning at slå op, siger "Kender du det"-stjernen.

Artiklen fortsætter under billedet...

Samtidig lægger det nu tidligere stjernepar fokus på, at der absolut intet drama er mellem de to.

- Der er ingen sure miner mellem Oskar og jeg. Vi har det fint nok, vi er ikke sure på hinanden. Der er ingen drama, slår Josefine fast.

Og heller ikke fra Oskars side er der dårlig stemning, selv om han afslører, at det tidligere kærestepar ikke taler sammen den dag i dag.

- Jeg håber af hele mit hjerte, at Josefine har det godt, og at vi stadig kan være på talefod. Vi snakker ikke sammen lige nu, men vi kan godt kommunikere med hinanden, hvis vi skal, forklarer han.

YouTube-parret nåede at være kærester i to år, og i den tid har de lavet et hav af videoer sammen. Derfor har det været ekstra svært for dem begge at melde ud om bruddet.

- Jeg har skulle fokusere på mine egne ting og komme lidt væk. Det har været rart at gøre det i mit eget tempo, lyder det fra Josefine.

Sponsoreret indhold