Josefine Høghs sidste ønske: Genforenes med far

I december 2021 oplevede Josefine Høgh sit livs største sorg, da hun efter et langt og opslidende kræftforløb mistede sin far Lars Høgh.

I den lange sygdomsproces begyndte hun for første gang at gøre sig tanker om , hvad der sker, når man ikke er her mere.

Det fortæller hun i Martin Johannes Larsens podcast ”En dag tilbage”, hvor hun fortæller, hvad hun ville gøre, hvis hun kun havde én dag tilbage at leve i.

Om morgenen vågner hun i familiens sommerhus med familien. Spiser fynsk morgenmad og tager en dukkert. Senere sætter hun kursen hjem mod København og samler alle dem, hun har kær til en sidste aften med drinks thaimad.

Når aftenen – og livet – er forbi genforenes hun med sin far.

- Men hvis jeg helt skal have lov at ønske, så håber jeg da på, at jeg sidder sammen med ham, siger hun og fortsætter:

- Et eller andet sted, hvor vi kan snakke sammen og grine. Det er jo også det, der gør – jeg vil for Guds skyld ikke herfra – jeg elsker livet, men hvis jeg tror bare lidt på, at man måske mødes igen, er det det, der gør, at jeg ikke er bange for at skulle herfra.

Josefine var næsten lige blevet mor til datteren Molly, som hun har med sin mand Lasse Sjørslev, da hun mistede sin far. I dag er Molly to år. Hun har ifølge sin mor fået rigtig meget personlighed, løber rundt og snakker løs.

Der er med andre ord sket rigtig meget, siden Danmark mistede sin målmandslegende og Josefine sin far. Også på andre områder i Josefines liv.

- Jeg skal fortælle ham om alt det, han ikke nåede at få med, siger hun og bliver rørt.

Hun medgiver, at det er lidt hårdt at tale om.

- Det kommer af al den kærlighed, og det er jo bare, fordi jeg ønskede han skulle tage del idet hele. Når jeg sidder sådan en dag her, så ser jeg ham i det hele. Han skulle have været med i det hele, men jeg kommer til ham i det hinsides. Det er der også noget fint i. Og det er også det, der giver noget tryghed.

Selv om hun bliver berørt, vil hun fortsat gerne tale om sorgen. For det er virkeligheden for mange mennesker at miste en, der står dem nær.

Og selv om Josefine mistede et af de mennesker, som betød allermest for hende, så er hun i dag et godt sted.

- Jeg hæfter mig bare ved, at jeg er et virkelig dejligt sted. Sorgen forsvinder ikke, sorgen vil altid være der. Og det er den også ved mig.

- Man finder stille og roligt en plads til den og en måde at være i det. Hvis jeg sidder i det hinsides, som jeg gør lige nu, og som jeg gør en eller anden dag, så har det bare at være med ham, slutter hun.