Jordan-trøje til vanvittig pris
Hvis man vil eje et stykke sportshistorie, skal man have ekstremt dybe lommer.
Så meget står klart, når man ser på, hvad den forventede pris bliver på den tidligere basketball-spiller Michael Jordans trøje. Ifølge TMZ kommer trøjen med lidt god vilje til at indbringe hele tre millioner kroner. Det fortæller Goldin Auctions, som står bag salget.
- Vi regner med, at den kommer til at sætte den absolutte rekord for den mest dyrebare Jordan-trøje, der nogensinde er solgt, siger Ken Goldin.
Trøjen er fra Michael Jordans sidste sæson som professionel basketballspiller, og er helt konkret blevet brugt i opgøret mellem Chicago Bulls og Indiana Pacers ved Eastern Conference Finals i 97'-98'.
I de to kampe, hvor trøjen har været på banen, scorede Michael Jordan henholdsvis 30 og 28 point - alligevel blev det til to nederlag i serien på bedst ud af syv.
Men som bekendt klarede Chicago Bulls skærene og løb me sejren.
verdens bedste
Den 57-årige Michael Jordan bliver af mange eksperter set som den bedste basketballspiller nogensinde, hvorfor alt han har rørt ved får en højere værdi.
Samtidig Netflix for nylig udgivet en dokumentar om Jordans æra i Chicago Bulls, hvilket i den grad også har genoplivet fascinationen omkring den legendarisk sportsmand.
Chicago Bulls endte deres sidste sæson med at blive verdensmestre endnu engang, hvorefter Michael Jordan gik på pension.