Kendte7 timer siden

Jonatan Spangs tidligere kollega Martin Nørgaard: - Lightudgave af Amagermanden

Komikeren Martin Nørgaard har arbejdet sammen med Jonatan Spang, og nu giver Nørgaard sit besyv på den verserende overgrebssag. Han er mildest talt ikke begejstret for sin komikerkollega
Jonatan Spangs tidligere kollega har ikke mange søde ord tilovers for ham.
Jonatan Spangs tidligere kollega har ikke mange søde ord tilovers for ham.
 Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk

LÆS OGSÅ: Tidligere "Tæt på sandheden"-ansat går i flæsket på Jonatan Spang

Endnu en komikerkollega reagerer på de overgrebsanklager, der ramte Jonatan Spang i den forgangne uge.

Denne gang er det Martin Nørgaard, der især blev kendt for "Nørgaards Netfix", der kommer med sit syn på Jonatan Spang.

Det gør han i et opslag på Instagram, hvor det er tydeligt, at han ser rødt, når han taler om Spang. Knaldrødt.

Med teksten "En lille søndagstanke" sender Nørgaard adskillige svinere afsted mod Spang.

Kort om Jonatan Spang-sagen

Jonatan Spang, 47, er komiker, skuespiller og i dag tidligere vært på DRs satireprogram "Tæt på sandheden" siden 2017.

Han anklages nu for grooming og seksuelt overgreb mod en 15-årig pige i 2009, hvor Spang selv var 31 år og direktør på Nørrebro Teater.

Den i dag 32-årige kvinde henvendte sig til DR i juni 2025 og fortalte om forløbet. DR konfronterede Spang, som afviser overgreb, men erkender, at han “burde have handlet mere ansvarligt” og ikke burde have haft en relation til en mindreårig.

23. september 2025 meddelte DR, at Jonatan Spang ikke længere kan fortsætte som vært på "Tæt på sandheden". Programmets fremtid er uafklaret.

Spang afviser som nævnt overgrebsanklagen, men beklager og undskylder sin adfærd. Han har nu trukket sig fra offentligheden og søgt professionel hjælp.

Grooming blev først strafbart i 2023, men anklagen om seksuelt overgreb i 2009 kan fortsat være aktuel at efterforske og måske retsforsølge, da forældelsesfristen i denne type af sager blev ophævet med tilbagevirkende kraft i 2018.

Kilde: Berlingske og opslag fra Jonatan Spang

Han siger blandt andet:

- Hvorfor har Jonatan ikke for længst erkendt, at han godt kan lide, når de (kvinder, red.) er så unge, at de ikke engang har bestået folkeskolens afgangseksamen endnu?

Nørgaard nævner også Jonatan Spangs komedieserie "Lillemand" fra 2015. Her er der et afsnit, hvor Jonatan Spang kommer til at gøre en 18-årig pige gravid, hvilket skaber problemer.

- Og selv i den fiktive udgave (Serien "Lillemand", red.) af Jonatan Spangs liv, der har han stadigvæk ikke gået længere ned end til 18 år. Det tolker jeg som, at han nok godt ved, at det cirka er der, grænsen går for, hvornår det bare er helt almindeligt ydmygende til at være decideret klamt og forkert.

- Det var bare, hvis nogen skulle være i tvivl om, hvorvidt en af de mest intelligente mennesker i landet var klar over, at den nok ikke var helt god, når han havde sex med 15-årige.

Nørgaard går så langt, at han til sidst kalder Jonatan Spang for en lightudgave af Amagermanden.

Jonatan Spang skrev onsdag på sin Instagram-profil, at han ikke kan genkende kvindens udlægning eller beskyldning.

Komikeren har desuden søgt professionel hjælp og har trukket sig fra al offentlighed det kommende stykke tid.

Da SE og HØR senest var i kontakt med Jonatan Spangs presseperson, David Birch, lød det, at Spang ikke har nogen kommentar, og at han refererer til det opslag, han har lavet på Instagram.

Sponsoreret indhold