Jonatan Spang svarer igen med Tobias Rahims pik

LÆS OGSÅ: Jonatan Spang efter skilsmissen: Flytter og sælger
Det kan næppe være gået manges næser forbi, at der i den seneste tid har været en glohed debat om Grønland.
Den har udspillet sig især mellem komiker og vært på DR-programmet ”Tæt på sandheden”, og forsker og medvirkende i den nu slettede DR-dokumentar ”Grønlands hvide guld”, Naja Dyrendom Graugaard.
”Grønlands hvide guld” blev slettet, fordi der blandt andet blev sagt i dokumentaren, at Danmark havde frarøvet Grønland en gigantisk sum penge i milliardklassen. Det viste sig, at DR’s beregninger var helt på månen.
Naja Dyrendom Graugaard blev med egne ord hårdt ramt af den modtagelse, den oprindelige dokumentar fik, før den blev slettet.
”Det var ubeskriveligt voldsomt at opleve modtagelsen af Orsugiak (dokumentaren, der nu er slettet, red.) i danske medier, og jeg er stadig i gang med at processere det, jeg oplevede som et massivt og offentligt angreb mod min faglighed, men særligt også mod min grønlandske baggrund,” skrev hun i Politiken.
Som svar på sletningen, som fandt sted i starten af året, lavede ”Tæt på sandheden” sin egen satire-dokumentar ved navn ”Grønlands brune is”, som du kan se herunder.
Hovedpersonen er en tydelig karikatur af førnævnte Naja Dyrendom Graugaard, og den ægte Naja Dyrendom Graugaard har set ”Grønlands Brune Is” og er mildest talt ikke glad, skrev hun videre i Politiken:
”Grønlands brune is’ voldte så utroligt meget smerte, vrede og sorg, ikke bare for mig, men for rigtig mange Kalaallit inuit, som lever med racismen og fordommene hver dag.”
Hun valgte herefter at skrive et digt, som skulle være en form for et modsvar på ”Grønlands Brune Is”.
I digtet skriver hun blandt andet, at Jonatan Spang med sin satire er tæt på lovovertrædelse af racismeparagraffen, at han er tæt på personlighedskrænkelser og tæt på black-facing.
Nu har Jonatan Spang så svaret igen, og det har han gjort på den mest Jonatan Spang-måde, man kunne forestille sig.
Han har skrevet et digt tilbage til Naja Dyrendom Graugaard.
Her skriver han bladt andet, at det tog hende fire måneder at svare på ”Grønlands brune is”, og at det ikke har nogen logik – og at Tobias Rahim kunne have skrevet det på en uge med sin pik.
Spang kritiserer også i sit digt, at det tog hele fire måneder for Naja Dyrendom Graugaard at komme med et modsvar.
"Fire måneder tog det dig at lave det digt, hvor er logikken? Tobias Rahim kunne have skrevet det på en uge med pikken. Jeg håber ikke, jeg fornærmer din stand og dit fag, når jeg besvarer din prosa allerede samme dag," skriver han.
"Men før I smider dansken ud og bliver selvstændige som aftalt, og ender som en ulykkelig amerikansk vasalstat, og ophøjer offerrolle til ideologi? Så tjek lige, hvor Trump står på queerteori."
Mic drop.