Kendte27. juli 2023

Jonas Brothers kommer til Danmark

De tre populære amerikanske brødre gæster Royal Arena
Jonas Brothers kommer til Danmark igen.
Jonas Brothers kommer til Danmark igen.
 Arkivfoto: Henry McGee/MediaPunch/MediaPunc

Hvis du er vild med Jonas Brothers, så er der ganske glædelige nyheder.

For det amerikanske popband kommer nemlig til Danmark.

Det oplyser Live Nation i en pressemeddelelse.

Jonas Brothers, der består af brødrene Nick, Joe og Kevin Jonas, giver koncert 20. maj 2024 i Royal Arena, hvor de kommer til at optræde med sange fra fem albums fyldt med hits fra hele deres katalog, lyder det.

Turnéen er produceret af Live Nation og vil starte med to udsolgte aftener på Yankee Stadium 12. og 13. august 2023.

Jonas Brothers – bestående af Nick Jonas, Joe Jonas og Kevin Jonas.
Jonas Brothers – bestående af Nick Jonas, Joe Jonas og Kevin Jonas.
 PR-foto

Jonas Brothers vil gæste 20 lande med 90 shows i løbet af næste år - de vil blandt andet give koncert i byer som København, Paris, Milano, London, Dublin, Sydney, Auckland, New York, Los Angeles og Chicago.

Det officielle billetsalg starter fredag 4. august klokken 10.00 med presales fra torsdag 3. august klokken 10.00.

Billetudbyder er Ticketmaster.

Det er ikke første gang, at Jonas Brothers gæster Danmark.

Popbandet var her også tilbage i 2009, hvor de gav koncert i Aalborg.

Sponsoreret indhold