Kendte30. december 2023

Jon Stephensen klapper helt i til nytårsfest i Operaen

Det forhenværende medlem af Moderaterne havde ikke meget at sige til pressen, da han lørdag aften dukkede op til en række nytårsfestligheder

Nytårskoncert i Operaen

LÆS OGSÅ: Jon Stephensen: - Jeg har dummet mig

Det er ikke meget, man har hørt til den politiske løsgænger Jon Stephensen, siden han tidligere på året måtte vinke farvel til Moderaternes folketingsgruppe.

Men da den lørdag aften stod på stor nytårskoncert i Operaen i København, var den 64-årige forhenværende teaterdirektør dukket op for at fejre i nytåret.

Det var dog ikke meget, Jon Stephensen havde at sige, da SE og HØR mødte ham umiddelbart inden showstart.

- Jeg har ikke tid, meddelte Stephensen, selvom der trods alt var tyve minutter til tæppet skulle gå op.

Jon Stephensen trak sig i en periode fra dansk politik tidligere på året. Det skete efter en række møgsager, blandt andet omhandlende upassende beskeder til en 19-årig kvindelig partifælle.

Han skrev blandt andet til hende, at hun virkede klog, og at hun var "smuk med den lækreste krop".

Det resulterede i orlov fra Folketinget og et farvel til Lars Løkke-partiet.

- Jeg respekterer afgørelsen. Jeg har dummet mig. Jeg har gjort noget forkert. Og det betaler jeg prisen for. Og så er den jo egentlig ikke så meget længere, lød det i august fra Stephensen til DR.

Lørdagens gæsteliste bød ud over den skandaleramte Jon Stephensen også på Ane Cortzen, Julia Sofia og "Bagedyst"-darling Rosa Kildahl samt Keld og Hilda Heick.

De kunne alle se frem til at opleve et brag af en koncert på med Det Kongelige Kapet på Operaens Store Scene.

Her skulle der nemlig spilles alverdens herligheder af både Johann Strauss, Richard Strauss, Giacomo Puccini og ikke mindst Richard Wagner.

Se alle billederne af kendisgæsterne øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold