JoJo Siwa og Chris Hughes er stået frem som par: Nu bryder Kath Ebbs tavsheden

LÆS OGSÅ: Dansk kendis i stor sorg: Datteren er død
”Celebrity Big Brother UK”.
Noget som JoJo Siwa, 22, har kaldt for den bedste beslutning, hun måske nogensinde har taget, da hun takkede ja til at være med.
Og en beslutning, som måske har været den værste for hendes eksforlovede Kath Ebbs, 27.
I realityprogrammet kunne Kath Ebbs se via tv-skærmen derhjemme, hvordan hendes daværende forlovede kom tættere og tættere på Chris Hughes, 32.
Efter programmet valgte JoJo Siwa at bryde forlovelsen, og i denne uge fortalte hun endelig, hvad hun følte for Chris Hughes.
Forholdet er nemlig ikke længere platonisk og hun er smaskforelsket.
Samme dag lagde Kath Ebbs en TikTok ud med teksten ”ryster min røv i stedet for at styrte ned”, og det fik mange af følgerne til at tænkte, at hun henviste til JoJo Siwa og Chris Hughes romance.
En følger skriver, at Kath Ebbs måske ”bare skal glemme hende nu”, hvilket får Ebbs til at svare med ”Glemme hvem??”.
En anden skriver, at han – altså Chris Hughes” ”stjal hendes bitch”, hvilket Kath Ebbs lidt ironisk svarer tilbage på med ”Hvem?? Hvad?? Hvornår??”.
Der er dog en enkelt kommentar, som hun svarer lidt mere seriøs på, da en af TikTok-følgerne skriver, at hun er glad på JoJo Siwas vegne.
- Samme her! Det her har intet at gøre med hende. Ønsker dem det bedste, svarer Kath Ebbs.
"Lad mig være"
De mange kommentarer på TikTok-videoen har dog fået Kath Ebbs til at tage samtalen over til Instagram.
På flere Instagram-storys langer hun kraftigt ud efter de mange negative kommentarer.
- Jeg er vitterligt så færdig med det her. Vær sød at lade mig være. Folk troller mig konstant og fortæller mig: ”kom videre”, mens de ikke selv er kommet videre. Vær i stedet besatte af dem, som skriger på opmærksomhed, og som er bygget til det. Det er jeg ikke, og jeg har aldrig bedt om dette.
- Det eneste, jeg har gjort galt er, at jeg var i et forpligtende elskende forhold, og så blev ydmyget foran hele verden. Hvordan gør det mig til et dårligt menneske?
Kath Ebbs skriver også, at hun har arbejdet hårdt på at holde sammen på sig selv hver eneste dag efter bruddet.
Ifølge hende behøver hun ikke at fortælle sandheden til offentligheden, da dem som betyder noget, kender til den rigtige historie.
Tiden efter bruddet har været ”giftig”, og hun ville i stedet ønske, at folk på de sociale medier havde lært, fra tidligere skandaler, hvor meget de kan skade en person.
- Du behøver ikke at vælge side. I stedet kunne du gøre mig en tjeneste og lade mig heale i fred.