Kendte7 timer siden

JoJo er gravid: Afslører helt særlig terminsdato

P3-stemmen JoJo med det borgerlige navn Maria Josefine Konstantin Madsen bliver senere på året mor for anden gang
P3's populære radiovært Maria Josefine ”Jojo” Madsen skal være mor igen.
P3's populære radiovært Maria Josefine ”Jojo” Madsen skal være mor igen.
 Foto: Kaspar Wenstrup

"Carte Blanche" på P3 må inden længe undvære sin velkendte værtsstemme.

Maria Josefine Konstantin Madsen med det mere navnkundige kælenavn JoJo skal nemlig på barsel.

I et opslag på Instagram afslører radiostjernen således, at hun er gravid.

- Vi har hele tiden drømt om at få et barn mere, indleder hun opslaget.

Men det har ikke været helt nemt at kaste sig ud i projekt baby, for det ville kræve en tur mere i fertilitetsbehandling. Noget, P3-værten beskriver som det hårdeste og mest opslidende, hun i sit liv har prøvet.

Men da beslutningen om at sætte endnu et barn i verden, indtraf lidt af et mirakel.

- Men for nogle måneder siden tog vi op til lægen og bad om at sætte gang i behandlingen. Jeg gik hjem ked af det. For ønsket om endnu et barn er stort, men tankerne om vejen derhen var uoverskuelige.

- Men så skete der noget. Nogle dage efter besøget hos lægen skulle min menstruation være kommet. Det gjorde den ikke, for jeg var siden besøget hos lægen, blevet gravid helt naturligt.

Hun har stadig svært ved at forstå, hvor heldig, hun er at blive gravid uden at skulle igennem fertilitetsbehandling, skriver hun videre og afslører, at hun har termin på en af årets dejligste datoer.

- Hvis alt går som det skal, kommer der en julenisse, som har termin 24/12

JoJo har i forvejen datteren Delphine med kæresten Nicolai Karaas.

Sponsoreret indhold