Johnny Reimar mindes Peter Belli: – Han var den sidste store 'rocker'

Peter Belli sov ind torsdag morgen ind i en alder af 79 år efter længere tids sygdom.

Han efterlod et stort katalog af danske rockklassikere, ligesom han også medvirkede i flere film og tv-serier.

Allerede nu mindes han er flere venner og kendte, der hylder hans lange og flotte karriere og liv.

En af dem er Johhny Reimar, der var direktør og producer i pladeselskabet Magnet, der havde Peter Belli med i folden.

Han begræder tabet af en stor dansk stemme og en god ven.

– Det er enormt trist, og det ikke er til at holde ud, at flere og flere af de gamle ikke er her længere, siger han til SE og HØR og uddyber, hvordan de to i første omgang krydsede deres veje:

– Vi er begge fra Fyn, så han kom egentlig og overtog lidt min plads der, hvor han slog sig op på sin rockmusik. Det var der, vi først stødte på hinanden, forklarer han.

De to startede et større samarbejde, da Peter Belli kom under vingerne hos ham i pladeselskabet Magnet.

Her tog det for alvor fart, og Johnny Reimar mindes 'Ulven Peter' som en sanger med en rå og kraftig stemme, der skubbede til den danske rockscene.

– Han var i virkeligheden nok den sidste rigtige 'rocker', vi havde. Og så havde han en evne til at blive bedre og bedre med årene.

Han husker også Belli som en mand, der oftest var godt selskab og en hyggelig mand at være i nærheden af.

– Peter kunne sætte gang i den. Han havde også sin egen cocktail. En "Peter Belli". Det var en cola og Four Roses. Det bestilte han altid, og alle vidste, hvad en "Peter Belli" var, forklarer han.

De to havde et godt samarbejde på Magnet, men en enkelt episode vil nok altid være lidt en sjov og skæv parentes i deres ellers succesfulde sammenspil.

I 1970 kom en vis John Mogensen nemlig forbi pladeselskabet med en melodi og en tekst, der var tiltænkt Peter Belli.

Sangen hed "Der er noget galt i Danmark", og den havde John Mogensen en idé om, at Peter Belli skulle skubbe ud over rampen. Sådan blev det ikke.

– John Mogensen kom til mig i studiet med sangen og sagde, at den skulle Peter synge. Men jeg syntes, der var for mange bandeord. Den var for grov. Så jeg sagde til ham, at han måtte lave lidt om i teksten, hvis vi skulle lave den. SÅ endte det med, at han lavede den selv, smågriner han og tilføjer.

– Peter var naturligvis lidt ærgerlig over det efterfølgende, men han havde gang i mange andre gode ting også. John derimod var nok ganske tilfreds med beslutningen, slutter han af.