Johnny Depp har udgivet en ny sang: Synes du også, den minder dig om en dansker?

Da SE og HØRs chefredaktør satte Johnny Depps nye nummer "This is a song for Miss Hedy Lamarr" på inde fra kontoret, var vi flere, der spidsede øre – for lød det ikke som, noget vi kunne genkende?
Johnny Depps nye nummer er skrevet sammen med Jeff Beck, og de to begyndte allerede deres turné med det nye album, inden der var faldet dom i sagen mellem Depp og Amber Heard.
Nummeret "This is a song for Miss Hedy Lamarr" udkom 9. juni og her et par uger efter, er vi på redaktionen faldet over den.
Flere var overbevist om, at det var Poul Krebs' sprøde røst, der kom ud af højttaleren, indtil den rigtige kunstner blev afsløret.
Særligt kunne en af linjerne i Depps sang, for os, nemt lyde som "Kom lige og sæt dig", som er første strofe i Poul Krebs' hit "Sådan nogen som os" fra 1995.
Eller måske er det bare Johnny Depps røst, der lyder som den folkekære sangers karakteristiske stemme?
Hør de to sange herunder, og vurdér selv.