Kendte 5. marts

John Mayer siger farvel: Slut efter 20 år

Den amerikanske musiker og hjerteknuser har taget en stor beslutning og har efter mere end 20 år sagt farvel til sit pladeselskab
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Tyve år blev det til for den 44–årige musiker John Mayer, men nu har han meddelt sine mange fans på Instagram, at det er slut.

Han har nemlig sagt farvel til sit pladeselskab, Columbia, som han har arbejdet sammen med i næsten 21 år – lige siden begyndelsen af sin karriere.

– Efter 21 år, otte albums og en række vidunderlige personlige og kreative forhold, har jeg besluttet mig for, at jeg ikke vil forny min kontrakt med Columbia Records, skriver han i et opslag.

Artiklen fortsætter efter opslaget...

– Selvom det er svært at sige farvel, så er jeg spændt på at lave musik på nye måder – både min egen og med andre kunstnere.

– Jeg elsker musik mere end nogensinde, og jeg tror på, at mit bedste arbejde stadig ligger foran mig.

Ramt af coronavirus

"Daughters"-sangeren havde for nyligt skudt sin seneste koncertturné igang, men måtte aflyse, efter han endnu en gang er blevet ramt af coronavirus.

Det er anden gang siden januar, at musikeren er blevet ramt af sygdommen. 

Artiklen fortsætter efter billedet...

Foto: MEGA

(Foto: MEGA) 

- Første gang var symptomerne ekstremt milde, meddeler han sine fans på Instagram og fortsætter:

- Men denne gang har sygdommen fået mig.

John Mayer udgav i juli sit seneste album, "Sob Rock", hos Columbia Records. Det vides endnu ikke, om Mayer har planer om selv at udgive sin musik fremover, eller om et andet selskab vifter med en pladekontrakt. 

Ellers er der altid TikTok, hvor Mayer adskillige gange har haft succes med parodisange. 

Sponsoreret indhold