Kendte23. januar 2021

Johanne Schmidt-Nielsen er gravid

Generalsekretær for Red Barnet, Johanne Schmidt-Nielsen, har netop afsløret den glædelige nyhed, at hun venter barn
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-03821.jpg
 Foto Thomas Laursen

36-årige Johanne Schmidt-Nielsen har netop afsløret en sød nyhed:

Hun og kæresten Casper venter et lille barn - en lille dreng - der efter planen kommer til verden til sommer.

Det er på det sociale medie Instagram, at generalsekretæren for Red Barnet deler den glædelige nyhed.

Her skriver hun:

- Hvis alt går, som det skal, får Casper og jeg en lille dreng i starten af juni. Den samlede børneflok kommer dermed op på fire – vi glæder os.

- Det er første gang i Red Barnets 75 år lange historie, at en generalsekretær går på barsel, så der er ingen standardprocedure at følge. Men vi har fundet en rigtig god løsning, hvor vores nuværende vicegeneral, Roger Hearn, overtager rollen som generalsekretær – og hvor vores chef for politik, Janne Tynell, bliver talsperson og lægger den eksterne linje i tæt samarbejde med øvrige kolleger og selvfølgelig bestyrelsen.

- Og selvom jeg er på barsel, satser jeg stærkt på, at jeg f.eks. kan deltage i vores landsmøde i efteråret, hvor alle vores seje frivillige skal fejres. God weekend, lyder det til slut fra den kommende mor.

Johanne Schmidt-Nielsen og kæresten Casper Hyldekvist er i forvejen forældre til datteren Lily, der kom til verden i april 2018.

Sponsoreret indhold