Kendte12. marts 2024

Joey Moe afslører: Skal være far igen

Konen Zenia Jeanine er gravid igen. Joey Moe og Zenia ved dog endnu ikke, om der kommer en dreng eller pige ud
Joey Moe og Zenia Jeanine venter barn nummer to. For nu vil de dog ikke afsløre, om de venter en dreng eller pige, da de endnu ikke selv ved, hvorvidt de vil vide det inden den lille nye komme til verden.
Joey Moe og Zenia Jeanine venter barn nummer to. For nu vil de dog ikke afsløre, om de venter en dreng eller pige, da de endnu ikke selv ved, hvorvidt de vil vide det inden den lille nye komme til verden.
 Foto: Jesper Sunesen

LÆS OGSÅ: Dansk realitystjerne smaskforelsket i ”eks-flirt”: Denne gang holder det

Tirsdag aften var der gallapremiere på filmen ”Ripple”.

En film som er Joey Moes debutfilm som manuskriptforfatter og instruktør.

Det var dog ikke kun gallapremieren på debutfilmen som den 38-årige musiker for tiden kan juble over.

Han skal nemlig være far igen.

Det skriver Ekstra Bladet.

Til gallapremieren var Joey Moes kone, Zenia Jeanine, på plads, og hun havde ifølge mediet svært ved at skjule babybulen på den røde løber.

– Det har taget rigtig lang tid. Det har taget lang tid at træffe beslutningen, og da vi så havde truffet beslutningen, så tog det yderligere et par år, siger Zenia Jeanine til Ekstra Bladet om den altså planlagte graviditet.

Parret har været sammen i mere end 15 år og blev gift tilbage i 2012.

I 2015 blev Joey Moe og Zenia Jeanine forældre for første gang til sønnen Elion Phelix.

Men om Elion skal være storebror til en lillebror eller lillesøster vides ikke endnu.

Joey og Zenia ved endnu ikke, om de har lyst til at vide kønnet på forhånd, og derfor er det for nu stadig hemmeligt.

Sponsoreret indhold