Kendte2. september 2020

Joe Rogan græder for åben skærm på grund af Chadwick Bosemans død

Chadwick Bosemans død har rørt mange - ikke mindst tv-værten Joe Rogan, som i et interview må kæmpe med tårerne
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/rogan.jpg
 Foto: Douglas P. DeFelice/TNS/Newscom/The Mega Agency

Som king T'Challa i superheltefilmen "Black Panther" gjorde Chadwick Boseman et stort indtryk på mange mennesker.

Det var især, fordi filmen var den første suerheltefilm, hvor både hovedperson og størstedelen af skuespillertruppen var sorte.

Desværre led Chadwick Boseman af kræft i tarmen, som han kæmpede med over en årrække, indtil han gik bort natten til lørdag 29. august i en alder af 43 år.

Joe Rogan, der er både tv- og radiovært, blev utrolig rørt over filmstjernens død - det er tydeligt at se i et interview med SiriusXM.

- Jeg fik nyheden og sagde: Fuck.

- Det er så nedern, at nogle røvhuller lever for evigt, mens nogle rigtig seje mennesker dør som ung, siger den 53-årige tv-vært i interviewet.

Rogan er dog nødt til at holde flere små pauser indimellem, hvor følelserne bliver for meget for den ellers hård tv-vært.

- Den film betød så meget for folk. Den betød mere end bare en superheltefilm, siger en tydeligt berørt Joe Rogan.

Joe Rogan blev især kendt som kommentator på UFC, hvor han også selv er en kampsportsudøver. Derudover har han været tv-vært på flere programmer, men han er nok mest kendt for sin podcast, hvor der er mange millioner lyttere.

På Instagram har han over ti millioner følgere.

- Der er sådan en mangel på sorte superheltefilm. Så at en bliver lavet, og at den bliver en af filmhistroiens største film, er meget vigtigt. Uden for filmen var han også perfekt til at være den her fyr, som kunne inspirere folk, siger Joe Rogan.

Sponsoreret indhold