Kendte26. oktober 2020

Joe Manganiellos nye hår: Ikke til at kende

Tv-stjernen og Sofia Vergaras arm candy har fået sig en ny hårpragt, der gør ham noget sværere at genkende
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega608046_046.jpg
 Foto: MEGA

Den amerikanske skuespiller Joe Manganiello er normalt kendt som en fyr med flot mørkt hår, som han sandsynligvis kan takke sine både italienske og armenske rødder for.

Men den mørke glød er væk, for den 43-årige tidliger "True Blood"-stjerne er blevet platinblond.

Skuespilleren var sammen med sin kone, Sofia Vergara, til fødselsdagsfest hos "Modern Family"-stjernen Jesse Tyler Ferguson, og det er fødselsdagsbarnet, der har delt en række billeder af Manganiellos nye blonde frisure.

- Fejrer min 45 års fødselsdag med nogle af mine yndlingsmennesker, skriver skuespilleren til sit Instagram-opslag.

Han fortæller desuden i opslaget, at de forhenværende "Modern Family"-kollegaer blandt andet har givet ham en hjemmestrikket hat til sønnen og et guldstearinlys i en helt særlig form (penisform, red.).

Det er uvist, hvorfor Joe Manganiello har valgt at farve håret netop blond. Udover at han har valgt sig en ny farve, har han også sikret sig en klassisk mohawk.

Noget kunne tyde på at det kunne være til indspilningerne af en kommende film eller serie, men det vides endnu ikke.

Se billederne af Joe Manganiellos nye blonde hårfarve:

Sponsoreret indhold