Kendte25. januar 2021

Joe Exotic satser på Biden-benådning

Tiger-kongen blev forbigået af Donald Trump, men bevarer håbet om en benådning
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/exotiv.jpg
 Foto: MEGA

På eks-præsident Donald Trumps sidste arbejdsdag i Det Hvide Hus, blev der delt benådninger ud til højre og venstre.

Hele 73 personer blev benådet, men heriblandt altså ikke Joe Exotic, der blev kendt under den spektakulære dokumentarserie "Tiger King".

Selvom Joe Exotic ikke fik sin benådning i denne omgang, er der stadig et håb tændt i ham.

Han er nemlig overbevist om, at USA's nye præsident Joe Biden vil hjælpe ham.

Det skriver TMZ.

Mediet er i besiddelse af en mailkorrespondence mellem Joe Exotic og hans hold uden for fængslet, hvor det fremgår, at tigerpasseren har mere tiltro til Joe Biden, når det gælder strafferet.

Joe Exotic har desuden ikke meget tilovers for Donald Trump.

Han skrev blandt andet på sin Instagram-profil, at han ikke blev benådet, fordi Donald Trump mente, at han var for bøsset.

Sponsoreret indhold