Kendte20. januar 2021

Joe Bidens indsættelse: Chrissy Teigen vidste det før alle andre

Den tidligere model Chrissy Teigen legede onsdag eftermiddag reporter via sin Twitter-profil, og pludselig gjorde hun et scoop
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/chrissy-teigen-sh.png
 Foto: MEGA

Den 35-årige Chrissy Teigen har muligvis en reporter gemt i maven.

Onsdag eftermiddag besluttede hun sig nemlig for at lege journalist fra sit vindue i Washington, hvor hun dækkede indsættelsen af Joe Biden som USA's næste præsident.

Umiddelbart så det ikke ud til, at de helt store historier ville udspringe fra Chrissy Teigens midlertidige mediekontor, men så skete der alligevel pludselig noget.

Artiklen fortsætter efter opslaget...

Efter en times reportering fra vindueskarmen spottede Teigen nemlig popstjernen Jennifer Lopez og kæresten Alex Rodriguez på vej til den store insættelsesceremoni.

- Godmorgen, det er mig, der reporterer live fra min vindueskarm, hvor jeg giver dig al den hotte action, lød det fra Chrissy i et opslag, hun har delt med sine Twitter-følgere.

Herfra gik den madglade modella dog i stå, for hvad var dog det, der skete nede på gaden?

- Øhmm, siger hun i videoen, der derefter bliver cuttet af. Der gik dog ikke lang tid, før Chrissy delte, hvad det var, hun havde opdaget.

Artiklen fortsætter efter opslaget...

- Breaking news, breaking news, det er J.Lo og A. Rod. Åh, endelig fik jeg noget til jer, jesus kristus, siger hun i det næste opslag, der viser videoen af Jennifer Lopez på vej til indsættelsesarrangementet, hvor hun skulle optræde.

Chrissys Twitter-følgere var naturligvis glade for det lille scoop, hun leverede og sørgede da også for at hylde hende for det.

Jennifer Lopez dukkede kort tid efter op på scenen til Joe Bidens indsættelsesceremoni, hvor hun leverede sin version af nummeret "This Land Is Your Land".

Se Jennifer Lopez optræde her:

Sponsoreret indhold