Kendte26. januar 2021

Joe Bidens hunde flytter ind i Det Hvide Hus

Efter fire år uden dyr i Det Hvide Hus er det nu igen hundepoter, der går rundt i præsidentboligen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega728882_004.jpg
 Foto: Kevin Dietsch - Pool via CNP / MEGA

Joe Biden er allerede godt på plads i Det Hvide Hus som USA's nye præsident.

Og nu er der også gjort klar til, at menneskets bedste ven kan flytte ind i den vigtige bygning - Biden-familiens to schæferhunde.

Førstehundene, der går under nogle vaskeægte vinder-navne, hedder Champ og Major, og de rykkede ind i præsidentboligen søndag.

https://imgix.seoghoer.dk/20210125-192022-5-1920x1280we.jpg
 Foto: Adam Schultz/EPA/Ritzau Scanpix

Hunden Major ude foran Det Hvide Hus. Major er den første internathund, der bor i præsidentboligen. (Foto: Adam Schultz/EPA/Ritzau Scanpix)

- Førstefamilien ville gerne falde på plads, inden hundene kom til Washington fra Delaware. Champ nyder sin nye hundeseng ved pejsen, og Major elsker at løbe rundt på Sydplænen, oplyser en talsperson for Joe Bidens kone, førstedame Jill Biden, til CNN mandag.

Hunden Champ har boet sammen med Biden-familien siden december 2008 - hvilket blot er få uger efter, Joe Biden i første omgang blev vicepræsident for den tidligere præsident Barack Obama.

Major er en nyere del af familien. Han blev adopteret fra et internat i 2018, og han er faktisk den første internathund, der kommer til at bo i Det Hvide Hus.

Det er en længere tradition, at præsidentfamilien bor i Det Hvide Hus sammen med deres kæledyr. En tradition, Donald Trump så at sige brød, da han ikke havde nogen kæledyr.

https://imgix.seoghoer.dk/20210125-192035-3-1920x1279we.jpg
 Foto: Adam Schultz/EPA/Ritzau Scanpix

Jill Biden fører den ene hund ind i Det Hvide Hus. (Foto: Foto: Adam Schultz/EPA/Ritzau Scanpix)

Men efter fire år uden kæledyr i præsidentboligen, er traditonen nu retur.

Traditionen om kæledyr i Det Hvide Hus begyndte med USA's tredje præsident, Thomas Jefferson, som havde en drossel og et par bjørneunger, mens han sad på embedet i årene 1801 til 1809.

Sponsoreret indhold