Kendte7. november 2020

Medier: Joe Biden udråbt til USAs nye præsident

Demokraten Joe Biden er af flere medier blevet udråbt til vinder af præsidentvalget i USA
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20201107-152846-l-1920x1328we.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Flere amerikanske medier skriver, at Joe Biden erklæres som vinder af det amerikanske præsidentvalg.

Det sker, fordi han vinder delstatens Pennsylvanias 20 valgmænd og dermed passerer det magiske antal på 270 valgmænd, som det kræves for at vinde valget.

Både AP, CNN, NBC og CBS skriver, at Joe Biden har vundet præsidentvalget, da han har vundet staten Pennsylvania og dermed rammer de 270 valgmænd, det kræves for at vinde valget.

Ifølge AP har Biden sikret sig 284 valgmænd. CNN melder derimod om 273 valgmænd, da det ikke er alle medier, der har valgt at erklære Biden som vinder af staten Arizona, eftersom der fortsat mangler at blive talt omkring 3 % af stemmerne op i netop den stat.

Joe Biden reagerer på valgsejr

Joe Biden melder på Twitter ud, at han er beæret over at være blevet valgt som USAs næste præsident.

- Amerika, jeg er beæret over, at I har valgt mig til at lede vores fantastiske land, skriver han i sit opslag, der er fulgt af en valgvideo.

Sponsoreret indhold