Joaquin Phoenix og Rooney Mara venter deres første barn sammen

(Foto: MEGA)

45-årige Joaquin Phoenix og hans 35-årige kæreste Rooney Mara venter deres første barn sammen.

Det bekræfter en kilde tæt på parret til det amerikanske medie Page Six.

Parret – der er kendt for at være yderst private – har gennem det meste af coronakrisen opholdt sig i karantæne i deres hjem i Los Angeles.

Artiklen fortsætter under billedet...

Parret har været sammen siden 2016. Foto: MEGA

Dog er den 35-årige Rooney Mara ifølge mediet blevet spottet på gaden, hvor hun har ”forsøgt at skjule sin babybule med en medbragt pose”.

Ifølge kilder er Rooney Mara helt op til et halvt år henne i sin graviditet.

Det betyder altså, at parret kan byde deres lille ny velkommen til verden om allerede tre måneder.

Det er ikke kommet frem, om parret venter en lille pige eller en lille dreng. 

45-årige Joaquin Phoenix og 35-årige Rooney Mara mødte hinanden i forbindelse med filmen “Her”.

De har datet siden 2016 og blev forlovet i sommeren sidste år.

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close