Kendte23. juli 2021

Joan Divine jubler: Har født en søn

Torsdag gik et årelangt ønske i opfyldelse for ”Vild med dans”-stjernen Michael Olesen og hans kæreste Joan Divine. Nu er de blevet forældre til en velskabt lille søn
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/olesen.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Som et sidste forsøg på at få børn tog 41-årige Joan Divine og 38-årige Michael Olesen – som danskerne kender fra de bonede gulve i ”Vild med dans” – til Rusland for at modtage en særlig form for fertilitetsbehandling.

Og nu befinder det skønne par sig i en vaskeægte kærlighedsboble sammen med deres lille nyfødte søn, der kom til verden torsdag eftermiddag.

- Den 22/7 blev lige pludselig en helt anden og mere fantastisk dag, end vi havde forstillet os. Kl 16.28 kom denne lille fantastiske skabning til verden med en vægt på 3540g og 52 cm ud til Far og Mor, skriver den tidligere model på Instagram.

I opslaget ses den lille purk i favnen på sin lykkelige mor, og Joan Divine forklarer videre, hvordan hende og Michael Olesens ”viking” kom til verden.

- Vendingsforsøget ville lillemanden ikke og da’ han lå i tværleje og jeg var begyndt at få veer, så syntes den skønne overlæge ikke vi skulle hjem, da’ vandet ikke måtte gå.

Joan Divine har modtaget behandling i hele ni år – og først da hun fik hjælp fra Dr. Olga Zaytseff på den russiske fertilitetsklinik, lykkedes det.

- Jeg er evigt taknemmelig for dig, skriver hun, før hun tagger den russiske læge.

Sponsoreret indhold