Kendte3. januar 2023

Jimmy Bøjgaard har købt Ulla Essendrop ud af kendisparrets hjem

Det koster TV 2-kommentatoren 4.117.516 kroner at overtage hele Dragør-hjemmet - men aftenshowværten får en adresse i nabolaget tæt på parrets søn, Theodor
Ilden er gået ud i forholdet mellem Ulla Essendrop og Jimmy Bøjgaard, men deres venskab er fortsat varmt. Også fordi de deler skæbne resten af livet igennem sønnen Theodor.
Ilden er gået ud i forholdet mellem Ulla Essendrop og Jimmy Bøjgaard, men deres venskab er fortsat varmt. Også fordi de deler skæbne resten af livet igennem sønnen Theodor.
 Foto: Jesper Sunesen

LÆS OGSÅ: Vild med dans-vinderen Mads Vad flytter i "strandvilla"

8.235.032 kroner.

Så meget er Jimmy Bøjgaard og Ulla Essendrop blevet enige om, at deres indtil sidste år fælles hjem i Dragør er værd.

Huset ligger i meget kort afstand til Øresund.
Huset ligger i meget kort afstand til Øresund.
 Foto: Skråfoto

Derfor har TV 2-kommentatoren nu smidt 4.117.516 kroner for at købe aftenshowværten ud af bygningen, afslører friske data fra Tinglysningen.

Beløbet består af 1,5 millioner kroner kontant plus overtagelse af gæld for de resterende 2.617.516 kroner.

Aftalen blev formelt skruet sammen allerede sidste efterår, hvor kendisparret også kom med en chokmelding: Vi flytter fra hinanden.

10 år - de seneste fem med sønnen, Theodor - holdt forholdet.

Men ifølge Jimmy Bøjgaard er bruddet sket i fælles forståelse. Og med stor fokus på at skabe gode rammer for sønnen.

- Vi har i fred og fordragelighed besluttet at fortsætte vores parløb som venner, fortalte han i forbindelse med bruddet.

Dengang kom det da også frem, at selvom Ulla Essendrop nu hverken har adresse eller ejerskab over huset, så bliver hun i nabolaget.

- Vi vil fortsat være helt fælles om vores dejlige søns liv og opvækst og ser frem til nye oplevelser sammen på nye måder, sagde Ulla om bruddet.

- Al vores fokus er på vores fantastiske søn og af hensyn til ham, kommer vi ikke til at udtale os yderligere om denne private sag.

Noget af tiden kommer de sikkert fortsat til at bruge i huset, som de selv har bygget på en 836 kvadratmeter stor grund købt i 2014.

Sådan så det ud i 2015, da Jimmy og Ulla byggede drømmehuset sammen i Dragør. Nu er det hele hans.
Sådan så det ud i 2015, da Jimmy og Ulla byggede drømmehuset sammen i Dragør. Nu er det hele hans.
 Foto: Thomas Laursen

Huset stod klar året efter og har indtil nu givet familien 179 kvadratmeter at råde over plus yderligere 100 kvadratmeter tagetage og en garage på 39 kvadratmeter.

Sponsoreret indhold